Workshops og kurser

Vi opretter med jævne efter behov nye kurser. De fleste vil være åbne for alle. Medlemmer af foreningen får selvfølgelig det hele til en lavere pris.

Generelt om workshops og kurser

Alle kurserne undtagen Livsdrømmemaske kurset kan tilpasses alle aldersgrupper. Børn og voksne sammen er også godt. Kurserne kan genemføres på engelsk. Tidsforbruget kan vi i nogle tilfælde også justere på. Prisen er afhængig af deltagerantal, tidsforbug og antal undervisere. Vi taler om det. Medlemmer af Magila har nedsat pris på alle kurser.

Vi fortæller gerne om vores workshops, hvis du skriver til os på info@magila.art så vender en af os tilbage til dig så hurtigt vi overhovedet kan.

Masker – sådan gør man

På 12-15 timer fordelt over 4-5 gange lærer du fremstillingsteknikken. Du ender op med at stå med en skøn meget personlig  maske fremstillet i en veludviklet papmache teknik som når den er allerbedst føles som træ. Med denne teknik er MaGiLas spille masker og giganter fremstillet

Dekorationsmasker

Vi laver masker  i gipsgaze som du selv har formgivet i ler. Du maler og dekorerer med alverdens skønne sager som du selv har fundet efter anvisninger fra os

Lanterner

Vi laver  enkle lanterner af pil og papir. Lanternerne kan bruges både ude og inde, og så selvfølgelig i de lysparader og events som Magila kan lide og gerne vil have dig med i.

Genbrugsmasker

Vi laver masker af genbrugspap og alverdens andre sager vi ellers har for vane at smide ud. Kurset kan udvides til også at lave kostumer  af genbrugs tekstiler – og har man lyst og tid laver vi et lille maskespil, en dans eller måske en parade.

Fra lerklump til maskespil

Dette er den lange de luxe udgave. Du laver masken og dragten. Du indføres i basisteknikken i maskespil. Du får viden om maskens historie og de globale og nationale masketraditioner. Din personlige maskefigur får liv, krop og historie og sammen med resten af gruppen er du med skaber til et spil eller tableaux eller dans som vi viser offentligt enten på gaden eller i en offentlig institution.

Livsdrømme-masker

To erfarne kvinder, en maskemager og en alternativ behandler guider dig igennem en meditativ afslappet, stille og indadvendt dag efter hvilken du tager hjem med en smuk og dekoreret afstøbning af dit eget ansigt og en ny fortælling om dig selv. Vi benytter guidede meditationer og blid musik. Vi hjælper dig med at finde din maskes fortælling, hvis den da ikke dukker op helt af sig selv.

Skralde, larme og så-hør-dog – efter – råbemasker 

Væk med pæne piger og søde drenge. Frem med rejekællingen og råbegenet. I en kæmpebunke genbrugs skrammel og pap og plastik og alt hvad du kan falde over af lækre ubrugelige sager fremstiller vi de vildeste og absolut helt utroligt støjende masker og dragter. Vi tager dem selvfølgelig på og øver os i at råbe og larme og skabe os og trampe og trutte.

Vi skal selvfølgelig ud på gader og stræder og gøre jorden usikker under alle. 

Du er selv med til  i god tid inden kurset at indsamle materialerne som IkKE må koste noget.

Adresse

Grønnegade 10,
4700 Næstved

Formandens adresse:
Skovvej 12B, 4230 Skælskør

Ring til os

(+45) 31 41 54 50
(+45) 30 22 71 79

MobilePay

1651UY

Send os en email

info@magila.art

CVR:

38135007

Share This